Etablering - Tyskland

Skandinavien-Bogen 6

24983 Handewitt / Tyskland

+49 4608 89299-51

  • Facebook
  • LinkedIn Social Icon
  • Xing_512

Tysk Medarbejder

 

Arbejdskraft i Tyskland

I Tyskland er der over 40 millioner mennesker, som arbejder – det største til tilgængelige arbejdsmarked i hele Europa. Mere end 80% af den arbejdende befolkning har en uddannelse eller en afsluttet eksamen.  

Der findes over 400 universiteter og højere læreanstalter med over 360.000 dimittender i 2010 – en vækst på næsten 7 procent i forhold til året før.

Via et tostrenget uddannelsessystem med uddannelsesforløb i virksomheden og teoretisk uddannelse garanteres der højt kvalificeret arbejdskraft, især inden for de håndværksmæssige og tekniske fag. Samtidig minimeres omkostningerne og risici i forbindelse med ansættelse og indarbejdelse af nye medarbejdere.

Effektiv annoncering af ledige stillinger

Som udgangspunkt kan arbejdsgiverne selv bestemme, hvordan de vil forme udvælgelsesprocessen i forbindelse med rekruttering af potentielle medarbejdere. Der skal kun overholdes få generelle retningslinjer, som f.eks. pligten til at udforme stillingsopslagene og til at besætte stillingerne på en ikke diskriminerende måde, især med hensyn til etnisk herkomst, køn, religion, handicap, alder eller seksuel identitet.

 

I Tyskland er det gængs praksis at indrykke ledige stillinger i aviser/ dagblade, magasiner og på online jobbørser. Til gengæld offentliggøres positioner til højtkvalificerede medarbejdere og specialister som regel i landsdækkende aviser/ dagblade samt i relevante fagblade. Positioner til fagarbejdere og mindre krævende jobs ses for det meste kun i lokale aviser/ dagblade.

Professionelle tjenesteudbydere

Når virksomheder er på udkig efter en passende medarbejderstab, kan de modtage støtte forskellige steder fra. Statens arbejdsformidling (Bundesagentur für Arbeit) tilbyder virksomhederne professionelle HR-ydelser gratis. Via jobcentrene er statens arbejdsformidling repræsenteret i alle byer og kommuner i Tyskland.

 

Derudover eksisterer der talrige private rekrutteringsvirksomheder. Som regel fakturerer de virksomhederne en provision for deres ydelser, som ikke er højere end det, der svarer til den formidlede medarbejders to bruttomånedslønninger. 

Støtte fra staten

Der findes talrige offentlige støtteordninger, som støtter opbygningen af virksomheders medarbejderstab igennem videreuddannelse og træningsprogrammer til ny arbejdskraft. Derudover kan virksomheder under bestemte forudsætninger modtage direkte løntilskud.

Læs mere om støtte til udvikling af arbejdsmarkedet i kapitlet om støttemidler.