Etablering - Tyskland

Skandinavien-Bogen 6

24983 Handewitt / Tyskland

+49 4608 89299-51

  • Facebook
  • LinkedIn Social Icon
  • Xing_512

Kontor i Tyskland

Kontor / forretning

 
Beliggenhed

Hvilken beliggenhed, der er den rigtige, afhænger af dit foretagendes karakter.

En detailhandel har brug for strøgkunder. En produktionsvirksomhed slår sig ned i et erhvervs- eller industriområde. Og arkitekter, læger og servicevirksomheder? Enhver virksomhed og enhver selvstændig erhvervsdrivende har brug for en passende lokalitet. Gør op med dig selv, hvilke beliggenhedsfaktorer, der er vigtige for dig. Passer forretningsstedet og omgivelserne til dit foretagende?

Find passende lokaler

Forretningsstedet er den faktiske bygning, hvor kontoret, praksissen, værkstedet eller produktionsstedet ligger. Kontakt det lokale handels- og industrikammer eller erhvervsforbund for information om, hvilke krav der stilles til bygninger og lokaler. Salgslokaler skal have en bestemt form og tilstrækkelige vinduesarealer. En fysioterapipraksis skal ligge på gadeniveau eller have en elevator. Værksteder er bl.a. underlagt særlige brandsikkerhedsregler.

Erhvervsejendomme
Udbud af erhvervsejendomme finder du på markedet for erhvervsejendomme på internettet, i dagblade samt via ejendomsmæglere. Det er en god ide at søge rådgivning, inden du underskriver en lejekontrakt eller forpagtningsaftale.

Iværksættercentre
I mange regioner og byer findes der iværksættercentre / eller såkaldte „Brühotels“. De tilbyder ofte erhvervs- eller kontorlokaler. Endvidere tilbyder de for det meste bl.a. fælles sekretariatsservice, videreuddannelsesforanstaltninger o.a. Du kan finde en oversigt over tilbuddene hos det tyske forbund for innovations-, teknologi- og iværksættercentre (Bundesverband Deutscher Innovations-, Technologie- und Gründerzentren).

Coworking Spaces
Efterhånden findes der Coworking Spaces i alle større byer. Indehaverne tilbyder udlejning af arbejdsstationer med internetadgang i et gængs kontormiljø, enten på time-, dags-, måneds- eller varig basis. For CoWorkers handler det ikke så meget om selve kontor- eller værkstedsindretningen, det handler i lige så høj grad om sparringen med de andre CoWorkers.

Vær opmærksom på beliggenhedsfaktorerne

Forretningsstedet og dets omgivelser skal passe til din virksomhed. I den sammenhæng bør du skelne imellem de såkaldte hårde og bløde beliggenhedsfaktorer. De hårde beliggenhedsfaktorer kan gengives i data og tal og har en målbar indvirkning på virksomhedsaktiviteten. Til de vigtigste hårde beliggenhedsfaktorer hører følgende:

 

 

Kunder: nærhed og købekraft?

Leverandører: nærhed og kvalitet?

Konkurrenter: nærhed og udbud af ydelser?

Samarbejdsvirksomheder: nærhed og udbud af ydelser?

Erhvervsarealer: disponible og omkostninger?

Erhvervsskat: Størrelse?

Leje eller forpagte: Leje- eller forpagtningsomkostninger?

Arbejdskraft: disponibel og kvalificeret?

Forskning og udvikling: videnskabeligt miljø?

 

 

 

Bløde beliggenhedsfaktorer er svære at måle og har som regel mindre indflydelse på den konkrete virksomhedsaktivitet. De kan dog spille en vigtig rolle for arbejdsmotivationen og den tilgængelige arbejdskraft.

 

Kommunal forvaltning: Sagsbehandlingstider og service?

Rådgivningstilbud: på stedet?

Image: attraktivt for medarbejdere?

Livskvalitet: attraktiv for medarbejdere?