Etablering - Tyskland

Skandinavien-Bogen 6

24983 Handewitt / Tyskland

+49 4608 89299-51

  • Facebook
  • LinkedIn Social Icon
  • Xing_512

Ejendomsforbehold i Tyskland

Patenter

 

Patenter beskytter nye, erhvervsmæssige, tekniske opfindelser. Patenthaveren må således råde eksklusivt over sin opfindelse og udnytte den økonomisk.

​Patenter kan sælges eller gøres tilgængelige for andre brugere ved at udstede en benyttelseslicens. Et patent gælder som regel 20 år fra og med den dag patentet blev registreret og kan maksimalt vare 25 år.

​For at købe et patent, skal man først og fremmest ansøge om patentet hos DPMA. Til ansøgningen skal man udfylde en formular, oplyse bestemte informationer om opfindelsen samt betale et gebyr (ca. EUR 400 for den første registrering). Efterfølgende foretager DPMA en revision af opfindelsen. På online-portalen DPMAdirekt kan man downloade ansøgningsformularen og tilmed indgive den.

·         DPMAdirekt

DPMA-patenter gælder kun i Tyskland. Hvis man ønsker at beskytte sin opfindelse i hele Europa, kan man ansøge om registrering af et europæisk patent jf. de europæiske patentoverenskomster (EPÜ) hos det Europæiske Patentamt (EPA). Europæiske patenter gælder i alle EU-medlemsstater, uden at man behøver at ansøge om et nationalt patent særskilt.

Hvis man gennemgår et specielt registreringsforløb på verdensorganisationen for ophavsret (WIPO), har man endda mulighed for at udvide patentbeskyttelsen til mere end 140 stater.  

Varemærker

Alle mærker, der benyttes til at identificere en virksomheds varer eller serviceydelser, kan blive registreret som varemærke. Det indeholder f.eks. ord, logoer, forkortelser, tredimensionale genstande eller akustiske signaler.  

 

Ved varemærkeregistrering får indehaveren den eksklusive benyttelsesret. Derefter kan denne udstede licenser til tredjeparter til benyttelse af varemærket. Hvis det benyttes uden licens, kan indehaveren gøre skadeserstatningskrav og krav om undladelse gældende. Ved at placere et ® (registered trademark) ved varemærket, kan man gøre opmærksom på at det er officielt retsbeskyttet.

​Varemærker føres i varemærkeregistret. DPMA er ansvarlig for at varemærker noteres. Ligesom ved patenter skal der udfyldes en ansøgning for det varemærke man vil beskytte og det skal beskrives så detaljeret som muligt. Gebyret for den første varemærkeansøgning og noteringen i varemærkeregistret er ca. 300 Euro. Varemærket er derpå beskyttet i 10 år. Man kan dog betale sig til at forlænge beskyttelsen et ubegrænset antal gange med hhv. yderligere 10 år ad gangen.

For at udvide beskyttelsen ud over Tysklands grænser til hele Europa kan man lade varemærket registrere ved harmoniseringsamtet for det indre marked (Harmonisierungsamt für den Binnenmarkt, HABM) som et europæisk fælles varemærke.  

Madrid-protokolmærket (MMA) gør det desuden muligt at registrere et internationalt varemærke. Ansøgning herom skal rettes til verdensorganisationen for ophavsret (WIPO) igennem DPMA.

​​

 

Smagsmønstre

Nye produktdesigns kan registreres hos DPMA som såkaldte smagsmønstre. Et registreret smagsmønster beskytter produktets farve og form. Indehaveren har eksklusiv ret til at benytte designet. Den første ansøgning og registrering koster EUR 70. Smagsmønstre gælder i op til 25 år (ved betaling af opretholdelsesgebyrer). Man kan også opnå beskyttelse i hele EU og internationalt ved at registrere europæiske eller internationale smagsmønstre.

Brugsmønstre

Tekniske opfindelser, hvor det ikke drejer sig om procedurer, kan beskyttes som brugsmønster hos DPMA. Registreringen af brugsmønstre er betydeligt hurtigere at opnå end et patent, da man ikke reviderer produktet. Og alligevel har et registreret brugsmønster fuldstændig beskyttelse i Tyskland. Dog ikke længere end maksimalt 10 år. Registreringsgebyret koster 40 euro (første gang).  

 

Det er ikke muligt at beskytte brugsmønstre europæisk eller internationalt.

​​

Ophavs- og konkurrenceret

Den tyske ophavslov (UrhG) beskytter især litteratur, videnskabeligt og kunstnerisk arbejde mod at blive kopieret, uden at det er nødvendig at foretage en registrering af ophavsretten. Indehaveren har automatisk eksklusiv benyttelsesret. Ophavsretten bliver automatisk slettet 70 år efter ophavsmandens død. Den tyske konkurrencelov (UWG) beskytter erhvervsdrivende mod illoyal konkurrence og konkurrenceforvridning, som f.eks. udbredelse af forfalskninger.  

Krænkelser af ophavsloven og konkurrenceloven medfører bl.a. undladelses-, skadeserstatnings-, ophørs- udbytteopsugnings- og oplysningskrav.

 

Licenser

En erhvervsmæssig benyttelsesret kan enten gives til tredje som eksklusiv eller simpel licens. Ved udstedelse af licensen kan licenstageren benytte sig af de respektive rettigheder. Som modydelse betaler licenstageren en rimelig godtgørelse til licensgiveren.

Man skelner imellem eksklusive og simple licenser. En eksklusiv licens giver kun én licenstager lov til at benytte produktet inden for et bestemt område. En simpel licens derimod kan udstedes til flere forskellige licenstagere samtidig og alt efter kontrakten er benyttelsen mulig i det samme område og til samme tid.